Depression

Hvad er en depression?

370-depression

Depression er en sygdom, hvor man igennem en længere periode har følt håbløshed, uforklarlig tristhed, ulyst og manglende evne til at overkomme dagligdagens gøremål.

Nedenstående karakteristika kan være tegn på, at du har en depression:

  • Du har følt dig træt, trist og nedtrykt i en længere periode
  • Du har selvbebrejdelser og skyldfølelse
  • Du har mistet interessen for det meste og mangler energi og livskraft
  • Du har svært ved at koncentrerer dig og vanskeligt ved at følge med i en almindelig samtale
  • Du mangler selvtillid og har svært ved at se meningen med livet
  • Du har en tendens til at isolere dig og har ikke kræfter til social samvær
  • Din søvnkvalitet er nedsat – enten vågner du meget tidligt om morgenen eller du sover i stedet meget længe
  • Din appetit er ændret
  • Ved svære depressioner kan der opstå selvmordstanker

Du kan føle fysiske smerter, konstant hovedpine, smerter og søvnløshed. Adfærdsmæssigt kan du reagere med ubeslutsomhed, irritabilitet, opfarenhed og have en tendens til at bebrejde dine omgivelser. I mange tilfælde kan der også være et alkoholmisbrug tilstede.

“Under min depression tjente mine konsultationer med Birgitte som et åndehul, hvor vi fandt og holdt fast i det gode og sunde i mig – bag ved det syge og forvrængede. Nu, hvor jeg er rask igen, kan jeg se, hvor meget vores samtaler har bidraget til den personlige udvikling, som er afgørende for, hvor jeg står idag og for at jeg har det bedre end nogensinde. Tak.” ~ Sofie, 27 år

En depression kan vise sig på mange forskellige måder og i mange sværhedsgrader. Her er det psykologens opgave at forsøge at gå ind og vende de negative automatiske tanker i en mere konstruktiv og realistisk retning. Dette giver dig mulighed for at forandre din situation.

Jeg benytter mig ved depression af kognitiv adfærdsterapi. Du vil mellem sessionerne få små hjemmeopgaver for.
Det er videnskabeligt bevist, at kognitiv adfærdsterapi er den terapiform, som er mest effektiv i forhold til behandlingen af depression.

For at høre nærmere om depression, ring på 51 53 60 10 for en uforpligtende samtale eller kontakt mig online.

Comments are closed